Svedeture eller hedeture – (u)kært barn har mange navne. Det er en pludselig følelse af varme, rødmen i ansigtet og øget sved. Man ved ikke præcis, hvad der forårsager dem, men de er relateret til ændringer i kroppen som er enten psykisk eller fysisk betinget.
Svedeture starter når blodkar nær hudens overflade udvides pga. blodgennemstrøming, hvilket så også bevirker at man begynder at svede. Nogle oplever på samme tidspunkt også øget puls eller kuldegysninger.
Hedeture er også et af de mest almindelige symptomer på overgangsalderen for kvinder. Mere end to tredjedele af kvinder i overgangsalderen, er mere eller mindre plaget af svedeture. Det påvirker ligeledes kvinder der kunstigt bliver sat i overgangsalderen, samt kvinder der efter kemoterapi eller kirurgi får fjernet deres æggestokke.
Men også mænd (læs mere om dette her), yngre kvinder, gravide og personer i puberteten kan få svedeture. Der kan være mange forskellige underliggende grunde til svedeture, hvilket vi vil gennemgå nedenfor.
Hedeture i overgangsalderen
[toc]Mindst 2/3 af alle kvinder oplever som sagt svedeture i løbet af overgangsalderen. De fleste oplever at hedeturene varer mellem seks og 24 måneder. Men nogle kvinder har hedeture i over ti år.
For 25% – 30% af kvinderne er hedeturene så kraftige at det påvirker livskvaliteten. Hedeture og nattesved i overgangsalderen er et resultat af svingende eller faldende østrogenniveauer. Når menstruationscyklussen stopper, falder østrogenniveauerne ret dramatisk, hvilket kan påvirke den del af hjernen, der regulerer kroppens temperatur.
Vores krop er programmeret til at holde en konstant temperatur omkring 37 grader, og kroppen regulerer vores temperatur i forhold til lufttemperaturen via blodtilførslen. Det er denne balance, som hormonelle forandringer kan påvirke, så kroppens temperatur stiger eller falder for meget – selvom der kun er en lille temperatursvingning i vores omgivelser.
Mænd og svedeture
Mænd kan også sagtens få svedeture, og det der er også et fænomen der gradvist øges med alderen. Læs mere om dette her
Gravide får også svedeture
Hedeture er også et graviditetssymptom, og op mod 80 % af alle vordende mødre oplever hedeture på et eller andet tidspunkt i tidspunkt i deres graviditet. Det varierer dog meget i hvor høj grad og hvor ofte gravide rammes af svedeture. Nogle kvinder begynder at have dem i de meget tidlige uger af graviditeten, mens de hos andre først opstår senere. Igen er det formentlig hormonelle forandringer der er på spil. Undersøgelser har påvist at det ligesom i overgangsalderen, er svingende niveauer af østrogen der er forklaringen.
Det er især i de første 12 uger af graviditeten at hormonniveauerne svinger meget. Derudover har gravide også langt mere blodgennemstrømning gennem kroppen. Dette øger stofskiftet, hvilket igen kan øge kropstemperaturen og give svedeture.
Hedeture om natten (nattesved)
Hvis du har svedeture, kan du også være plaget af dem om natten. Natsved er gentagne episoder med ekstrem sved, der kan gøre nattøj og sengetøj fuldstændig gennemblødt af sved. Vi kender udtrykket at ”vågne op baget i sved”. Alle kan en gang imellem have nattesved, især hvis man sover under for mange tæpper eller hvis ens soveværelse er for varmt.
Selvom kan være ubehageligt, er sådanne episoder helt normale, og typisk ikke er tegn på at der er noget galt. Men hvis det er noget tilbagevende man oplever igen og igen, vil man karakterisere det som hedeture om natten, og muligvis som noget der er relateret til en underliggende tilstand eller sygdom.
Hvorfor får man nattesved?
Rigtig mange kvinder oplever nattesved i overgangsalderen fordi de lider af hedeture. Stress, angst og tankemylder kan også forårsage nattesved.
Nogle typer medicin kan også give nattesved:
- Depressions-medicin (antidepressiver)
- Diabetes-medicin mod lavt blodsukker (hypoglykæmiske midler)
- Hormonblokerende lægemidler, der anvendes til behandling af visse kræftformer
I sjældne tilfælde kan nattesved skyldes en decideret sygdom. Det er dog vigtigt at understrege at nattesved sjældent skyldes noget alvorligt. Oplever man nattesved i kombination med feber, vægttab eller andre uforklarlige symptomer bør man selvfølgelig opsøge sin læge.
Fødevarer så som koffein, nikotin, chili og alkohol kan også øge svedproduktionen, så hvis man indtager dette lige inden man går i seng, kan det også sagtens give svedeture om natten. Derudover kan dårlig udluftning og varme rum forstærke nattesveden markant.
Hvorfor får man hedeture?
Hormonelle påvirkninger som beskrevet ovenfor er ude tvivl den største årsag til hedeture. Men der er også en lang række andre tilstande og påvirkninger der kan give hedeture.
Feber
Kroppen bliver varm, når den bekæmper bakterier eller virusinfektioner. En stigende kropstemperatur vil samtidig få din hjerne til at starte en køleprocessen og bringe din temperatur tilbage til normal. Dette udløser en tilstand det minder om den man oplever ved hedeture.
Motion
Motion er en hyppig forklaring på svedeture. De opstår især i timerne efter du har trænet. Din kropstemperatur stiger naturligt, når du arbejder hårdt. Kroppen sender mere blod tættere på huden, og fordampning af sved hjælper med at nedbringe din temperatur. Derfor er det vigtigt at drikke vand, når du træner. Hvis du ydermere træner regelmæssigt, bliver din krop vandt til at efterregulere din temperatur, og du vil således være langt mindre påvirket.
Allergiske reaktioner:
Svedeture er et almindeligt symptom i forbindelse med allergi. Kroppens immunsystem forsøger at bekæmpe noget, der rent faktisk er harmløst og sender kroppen på overarbejde. Dette resulterer i en række fysiske symptomer så som udslet, smerter, åndedrætsbesvær og altså svedeture.
Migræne og klyngehovedpine
Denne smertefulde, og nogle gange invaliderende, hovedpine kan også give svedeture. Migræne og kyngehovedpine har forbindelse til det autonome nervesystem. Hjernen sætter, ligesom under stress, kroppen i alarmtilstand, hvilket får hjertet til at pumpe kraftigere, udvider luftvejene og giver svedeture.
Fødevarer
Krydderier og især chili kan også give svedeture. Det aktive stof i chili er capsaicin, som forvirrer dit nervesystem og får det til at reagere som om du er blevet forbrændt. Sulfitter og natriumnitrat (findes i forarbejdet kød) er også under mistanke for at kunne forårsage svedeture. For meget smagsforstærker,også kendt som de tredje krydderi (mononatriumglutamat), kan ligeledes sætte gang i hedeturene.
Medicin
Rigtig mange former for medicin har hedeture som en bivirkning. Eksempler på dette er hjerte- og blodtryksmedicin, da disse har til hensigt at åbne blodkarrene. Høje doser af steroider kan påvirke hormonbalancen, som igen kan give svedeture. Listen er lang, og alt fra kemoterapi til smertestillende midler kan være skyld i dine hedeture.
Rødmen og følelsesmæssige påvirkninger.
Følelsesmæssige og psykologiske påvirkninger kan sætte gang i dit nervesystem, og resultere i fysiologiske forandringer i form af rødmen og hedeture. Blodkarrene udvides, og den hurtige gennemstrømning af blod i huden forøger temperaturen. Det er meget almindeligt udbredt hos kvinder, men det sker også for mænd. For nogen udvikler det sig til en selvforstærkende effekt hvor alene tanken om rødmen og svedeture kan sætte processen i gang – for disse personer er det en meget generende, og i svære tilfælde en invaliderende tilstand
Sygdom
Hedeture kan også skyldes sygdom, men det er dog vigtigt at slå fast at det er sjældent, og det kan skyldes rigtig mange ting. Eksempler er; tuberkulose, slagtilfælde, sygdomme relateret til skjoldbruskkirtlen, forskellige former for kræft, problemer med nervesystemet eller kroppens hormonproducerende kirtler. Kontakt din læge hvis du føler dig usikker på om dine svedeture er normale
Behandlinger
Hvis man er meget generet af hedeture i forbindelse med overgangsalderen, kan man vælge at blive behandlet med hormonterapi i en begrænset periode, typisk mindre end 5 år. Dette kan også afhjælpe andre symptomer på overgangsalderen. Skyldes hedeturene sygdom eller bivirkninger ved medicin er det selvfølgelig vigtigt at man får dette afklaret med sin læge.
Hvad kan man selv gøre?
- Hold hovedet koldt. Om natten kan en kold pude fyldt med vand eller andet kølende materiale hjælpe. En ventilator ved sengen kan også være rar at have i sommermånederne.
- Brug let tøj lavet af naturlige materialer som gør at sveden fordamper hurtigt fra kroppen. Materialer lavet af naturlige fibre, såsom hør og modal giver bedre luftcirkulation på huden.
- Lav vejrtrækningsøvelser. Læg det gerne ind som både en morgen og aften rutine. Vejrtrækningsøvelser kan også lindre eller forhindre en akut opstået hedetur.
- Hold dig i form og bevæg din krop dagligt. Vandreture, cykling, fitness løb og svømning er gode eksempler på motionsformer der let kan passes ind i hverdagen.
- Hold dit soveværelse afkølet for at hjælpe dig med at sove bedre igennem
- En blomsterforstøver med vand eller en håndholdt mini-ventilator kan evt. afhjælpe den blusende fornemmelse i ansigtet. Et måske endnu bedre alternativ er et såkaldt cooling towel, et lille håndklæde som du fugter med vand og som efterfølgende holder sig koldt i op til to timer.
- Planteøstrogener, der findes i sojaprodukter, kan have svage østrogenlignende virkninger, der muligvis kan reducere kropstemperaturen. Effekten af dette er dog noget omdiskuteret.